Categorized as: Opskrifter

Mit bedste glutenfri brød

 

 

Har du nogensinde smagt et glutenfrit brød med dejlig, sej krumme og en fantastisk god brødsmag?

Ellers skulle du prøve den her opskrift! Jeg har prøvet mig frem, og det her brød er mit bedste resultat til dato med at bage glutenfrit brød.

Alle ingredienser kan købes i en velassorteret helsekostbutik.

Opskriften rækker til tre brød i mellemstørrelse.

Ingredienser:

20 gr. økologisk tørgær

8 dl lunkent vand

2 spsk. kokos(blomst)sukker eller brunt rørsukker

1 kop brunt rismel

3 kopper boghvede mel

1 kop tapiokamel

1 kop hørfrømel (du kan blende hørfrø selv)

2 spsk. hørfrø

2 spsk. amarantflager eller amarantmel

1 kop hakkede nødder, f.eks. paranødder eller valnødder

2 spsk. xanthan gum

8 spsk. olivenolie

2 tsk. salt

5 små æg

Fremgangsmåde:

Bland gær og sukker med ½ kop af det lunkne vand. Sæt skålen til side.

Bland mel og frø, nødder, xanthan gum og salt i en anden skål og rør derefter olivenolie, æg og det resterende vand i. Tilsæt til sidst gær/sukker blandingen og ælt godt igennem.

Dejen må hverken være for tør eller for våd – den skal nærmest have karakter som en kagedej. Tilsæt om nødvendigt en smule mere lunkent vand.

Fordel dejen i tre forme og lad brødene hæve i ca. 40 minutter.

Pensles med olivenolie inden bagning.

Brødene bages i en forvarmet varmluftsovn ved 180 gr i ca. 40 minutter. Stik en pind ned midt i brødet for at checke, om det er gennembagt. Hvis der ikke hænger dej fast på pinden, er brødet færdigt.

Brødet tages ud af formen og afkøles på bagerist.

Bon  appetit!

Brownies med økologiske, søde kartofler

Du finder alle, særlige ingredienser i en helsekostbutik. Hvis du vil lave brownies, der påvirker dit blodsukker endnu mindre, kan du udskifte kokosblomstsukkeret med birkesød. Der bliver ca. 12 brownies ud af opskriften

Browniedej:

2 medium søde kartofler

2 store aeg

1/2 kop økologisk birkesød

1/2 kop kokos(blomst)sukker

1/2 kop avocadoolie

1 til 2 spiseskefulde sorghum mel (mel fra sorghumplanten, glutenfrit)

1 spiseskefuld bagepulver

1 kop usødet ren/rå kakao pulver

Topping:

2 plader mørk chokolade, 85% ren kakao eller højere.

1/4 kop økologisk birkesød (smag til hvor sød du vil have den)

Fremgangsmåde:

Skrub de hele kartofler og bag dem med skræl i ovnen ved 180 g i ca. 50 min. til de er møre, og fjerne herefter skrællen.

Du kan i stedet skrælle kartoflerne, skære dem i store stykker og koge dem møre i vand på ca. 30 minutter. Men du får den bedste smag ud af kartoflerne ved at bage dem i ovnen.

Mos kartoflerne med en gaffel i en stor skål.

Bland æg, kokosblomstsukker, birkesød, avokadoolie, sorghum mel, bagepulver og pulver og kakaopulver og rør dejen godt sammen.

Hæld dejen i et smurt fad på ca. 40 x 40 cm. og bag kagen i en formvarmet ovn ved 180 grader i ca. 20-25 min.

Brug en tandstik, strikkepind e.l. til at checke, om kagen er gennembagt. Der må ikke hænge dej fast i pinden, højst lidt krummer..

Mens kagen bager, smeltes chokoladen i et vandbad. Rør birkesød efter smag i den smeltede chokolade.

Når du har taget de færdige brownies ud af ovnen, hældes den smeltede chokolade over i et jævnt, tyndt lag.

Lad din brownies køle af før udskæring og servering.

Bon appetit!

Iva